Opvisning 2016

 
 

Spillopperne

 
 

Spring & Leg

 
 

Spring/Rytme

Info tavlen!

 Tybjerg Gymnastikforening byder velkomen til sæson 18/19.
 
Vi tilbyder i år følgende hold:
 
SPILOPPER (fra 4 år og t.o.m. 0. klasse) 
FORÆLDRE-BARN (fra ca 1½ år -eller når de kan gå og t.o.m. 3 år)
 
 
Se dage og tider HER.
 
Derudover håber vi at tilbyde basket hver onsdag, læs mere  HER.
 
Læs vores velkomst info her!
Hvordan skal dit barn røre sig i 2018/2019?

Færre og færre aktive = foreningens død!

Tybjerg Gymnastik Forening lancerede ønskebrønden sidste år!!!
 
Hvad kunne du tænke dig, at dit barn eller du skal lave af aktiviteter i fritiden i Tybjerg?
Vi spurgte ind til aktivitetsønsker, og efterlyste instruktører/hjælpere.
 
Der kom mange gode forslag, men desværre ikke konkrete tilbud til instruktørrollen.
 
Er du frisk på at undervise indenfor en sportslig genre, lad os høre.
Send dit forslag til Bo Schou, mail: info@schou-handel.dk

Generalforsamling 2018

 
 Lis takker af efter 21 år i TGF, læs mere her!
 




Referat af Tybjerg Gymnastikforenings ordinære Generalforsamling

tirsdag d. 30. oktober 2018 kl. 19 på Tybjerg Privatskole



Dagsorden:



Valg af dirigent

Bent Nielsen vælges som dirigent, generalforsamling lovlig varslet.



Aflæggelse af ledelsens beretning og vision for fremtiden ved formanden

Formandens beretning godkendt:

Sæsonen 2017 bød på et enkelt gymnastikhold for børn: Spilopper for børnehavebørnene og 0. klasse med 15 børn.

Gymnastiksæsonen blev afsluttet en hverdagseftermiddag med en mindre beskeden opvisning for forældre.

TGF havde i 2017/2018 sæsonen 4 badmintonhold og på volleyholdet i Herlufmagle var 6 spillere.

I efteråret 2017 forsatte fodboldsjov/Sommersjov med de samme børn, 13 stk., som før ferien tilhørende sæson 2016/2017. I foråret 2018 var der 12 til sommersjov.

I maj var TGF præsenteret ved Tybjergløbet arrangeret af Lokalrådet og Landsbyforeningen.

Årets store event for Tybjerg Gymnastik Forening er vores årlige salg af diverse spise og drikke på Assendrup i forbindelse med det årlige Åbent Landbrug arrangement tredje søndag i september. I 2017 slog vi os sammen med Støtteforeningen fra Tybjerg Privatskole om at stå for traktementet – og det med stor succes.

Flere år har det været på dagsorden, hvad der skal ske i fremtiden. Idéerne er der, men ressourcerne og den frivillige arbejdskraft mangler. Bestyrelsen er en garved flok med børn, der ikke længere er aktive i foreningen, så skal TGF forsætte vil det være på sin plads med nye ressourcer eller nye veje for foreningen.

Tak til de, der giver en hånd med for at vores TGF stadig kan løbe rundt – om end et beskedent aktivitetsniveau.

Forelæggelse af revideret regnskab og budget for kommende år

Revideret regnskab fremlagt. Budget 2018/2019 fremlagt, der er budgetteret med et underskud for 2018/2019. Budget godkendt.



Beretning og visioner for de forskellige aktivitetsudvalg

Sommersjov genoptages/forsætter i foråret 2019 efter kendt koncept.

1 gymnastikhold forsætter frem til foråret 2019.

Vi nedsætter et aktivitetsudvalg, hvor vi håber på udefrakommende til nye aktiviteter.



Indkomne forslag

Ingen indkomne forslag modtaget.



Valg

Susanne (Formand) – genvælges som formand.

Lis (bestyrelse) – ønsker ikke genvalg.

Bo indtræder som aktivitetsformand i stedet for Lis.

Anne Mygind vælges som supplerende bestyrelsesmedlem.

Revisor Helle Bibi Christensen vælges som revisor og Bent Nielsen som revisorsuppleant.



Eventuelt

Lis Nielsen træder ud af bestyrelsen efter 21 år. Hun får tak for sin store indsats i bestyrelsen gennem årene.